Blue Flower

Ferieregler for kommunalt ansatte, del II, Roskilde

Formål:
På dette kursus går vi i dybden med de særlige udfordringer som feriereglerne på det kommunale område giver anledning til. Undervisningen vil veksle mellem gennemgang af reglerne og praktiske cases og eksempler. Der vil på kurset være særligt fokus på de tvivlsspørgsmål som er opstået i kølvandet på den nye ferielov med inddragelse af en række vejledende udtalelser fra Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering (STAR).

Målgruppe:
Dig som arbejder med personalejura. Chefer og ledere indenfor alle forvaltningsområder. Sagsbehandlere og medarbejdere i HR/Personalefunktioner.

Indhold:

  • Rammerne for arbejdsgivers ret til oplysninger fra en nyansat medarbejder vedrørende ferie optjent hos en tidligere arbejdsgiver
  • Ferielovens dokumentationskrav – hvem har risikoen ved mangelfuld dokumentation
  • Feriehindringer - hvordan håndteres de i praksis
  • Ferieafholdelse ved turnus og skiftende vagtplan
  • Optjening af ferie i timer – betydningen for ferieafholdelsen
  • Ændringer i arbejdstid
  • Hvilke konkrete aftaler om ferie kan man indgå på ferierettens område på den enkelte arbejdsplads i kommunerne
  • Udbetaling af overført ferie, der ikke er afholdt inden fratræden
  • Udbetaling af optjent ferie, når medarbejderen forlader arbejdsmarkedet
  • Overførsel af ferie - dokumentationskrav
  • Udbetaling af ferie udover 4 uger – dokumentationskrav
  • Hvordan tilrettelægges ferie i forhold til de nye barselsregler 
  • Fritstilling i en opsigelsesperiode – hvor meget ferie kan pålægges
  • Sygdom i opsigelsesperioden - betydning for ferieafholdelsen
  • Konkrete eksempler og afklaring på fortolkningsspørgsmål ved tilrettelæggelse af ferie i en opsigelsesperiode
  • Ændring af allerede fastlagt ferie
  • De nye barselsreglers betydning for optjening afvikling af ferie
  • Eventuelt

Underviser:

Juridisk rådgiver Rami Christian Sørensen. Rami rådgiver om løn- og ansættelsesvilkår, herunder opsigelser og fratrædelsesaftaler og har omfattende undervisningserfaring inden for praktisk ansættelsesret, offentlig personalejura og persondata, ligesom han gennem en årrække har været ekstern lektor i arbejdsret på Aarhus Universitet. Han har tidligere været advokat hos Bech-Bruun og gennem 19 år advokat og juridisk chef i Djøf.  Rami er certificeret voldgiftsdommer og fungerer som sådan i private voldgiftssager på det ansættelsesretlige område. Han har ført adskillige retssager ved landsretterne, sø-og handelsretten og Højesteret.

Tid og sted:
Tirsdag den 14. marts 2023, Scandic Hotel Roskilde, Ved Ringen 2, 4000 Roskilde

Pris:
Deltagergebyret udgør 3.495,- eks. moms, inkl. materialer og forplejning. 

Afbestilling:
Tilmeldingen er bindende. Ved afbestilling inden én måned før afholdelse beregnes et gebyr på 25 % af det fulde deltagergebyr pr. tilmelding. Herefter vil refundering ikke være mulig. Skulle du blive forhindret i at deltage, er du altid velkommen til at overdrage din plads til en kollega.

Programændringer:
KommuneKonsulenten forbeholder sig ret til at foretage ændringer i programmet, såfremt en eller flere oplægsholdere skulle blive forhindret i at gennemføre. Ved akut frafald af oplægsholdere påberåber KommuneKonsulenten sig force majeure og kan ikke holdes ansvarlig for en eventuel aflysning. Vi vil dog bestræbe os på at gennemføre seminaret på et senere tidspunkt uden yderligere beregning. Vi forbeholder os ret til alle ændringer, som skyldes eventuelle retningslinjer fra myndighederne vedr. CoVid-19. Herunder eventuel opdeling af kursushold på flere datoer eller fjernundervisning. Ved svigtende tilmelding forbeholder vi os ret til at aflyse mod refusion af det fulde deltagergebyr.

 

Arrangement oversigt

Start dato 14-03-2023 08:30
Slut dato 14-03-2023 16:00
Sidste frist 10-03-2023
Pris kr. 3.495,00 eks. moms
Det foregår Scandic Hotel Roskilde

Kort over placering