Blue Flower

Bryd vanen, bøj fisken, Vejle

Formål:
Bryd vanen, bøj fisken – og øg jeres trivsel, nærvær og arbejdsglæde. Bryd vanens magt med enkle teknikker, og bliv bedre til at se og genkende dine egne og teamets vaner. Dette kursus inspirerer dig til at lægge strategier for at opnå nye og større mål, og du bliver bedre til at forstå dine og jeres vanereaktioner og agere mere hensigtsmæssigt i forhold til dem.

Målgruppe:
Chefer, ledere og medarbejdere indenfor alle forvaltningsområder. 

Indhold:
Deltag på kurset, hvor du helt sikkert går gladere hjem, end da du kom! Alle ved at arbejdsglæde, nærvær og trivsel er altafgørende for både indsatser og resultater. Glade ledere og medarbejdere har mindre stress, større selvtillid, får flere ideer, har færre sygedage og lægger med glæde en stor indsats på arbejdspladsen – og kommer gladere hjem til familien. Men hvem har ansvaret for trivsel og arbejdsglæde på arbejdspladsen – og i dit liv?

Dette kursus giver dig indsigt i, hvilke typer af vaner der findes, hvordan de påvirker dine følelser, samt hvordan du ændrer dem og holder fast i de nye værdifulde vaner. Du får en mental vitaminindsprøjtning, fornyet energi og konkrete værktøjer, så du og I får modet til at gå efter mål, du ikke tidligere har troet, var mulige for dig at nå.

Desuden får du inspiration, konkrete idéer og værktøjer til at få både dig selv og dine kollegaer med til at være mere nærværende, reducere stress og "bøje fisken, mens den er frisk” (Titlen på en af Torben Wiese’s bestsellerbøger)

  • Få indblik i hvorfor hjernen elsker vaner
  • Få viden om, hvordan glæde påvirker din dagligdag, og hvem der har ansvaret
  • Få inspiration til at få det bedste ud af det fleksible arbejdsliv og undgå faldgruber for både medarbejder og arbejdsplads
  • Bliv inspireret til hvordan I påvirker hinanden med dine og jeres følelser og humør
  • Lær at arbejde genkende vanemønstre og ændre de 3 grupper af vaner vi har
  • Lær, hvordan du kan være til stede i nu’et og udvide nu’et?
  • Få værktøjer til at arbejde målrettet og systematisk med at ændre dine vaner
  • Få simple men effektive teknikker til systematisk at fastholde nye gode vaner
  • Bliv inspireret til at bryde vanen og bøje fisken, mens den er frisk – og få andre med dig

Hvorfor har vi vaner? 

  • De 3 vanegrupper - tanker, følelser og fysiske handlinger
  • Vaners indflydelse på stress, tidsforbrug og indførelsen af nye idéer og resultater
  • Hjernen og hvorfor dens forkærlighed for vaner kan være et problem
  • Skal man ændre noget der virker?

Teknikker til at bryde vanen og prøve noget nyt

  • Bliv bevidst om dine og organisationens vaner
  • Identificer de vaner, som skal ændres
  • Få værktøjer til at nedbryde vaner og lær at fastholde nye vaner
  • Hvordan udvide nu’et
  • Hvordan øge nærværet – og se dig selv udefra
  • Hvordan kommunikere bedre – også med besværlige personer

Sæt vigtigere- og indre mål – og nå dem

  • Uden et mål kan man ikke score – hvordan øge muligheden for at nå dine mål
  • Hvordan få andre med dig
  • Hvordan få andre til at se dig - og lytte til dig

Bryd vanen på jobbet

  • Nytænkning og kreativitet - sådan gør I det til en vane i organisationen
  • Hvordan prioritere og planlægge min dag mere værdifuldt
  • "Work smarter" - udnyt fordelene og reducér ulemperne ved arbejdsrutinerne
  • Tænk som leder og gå fra forandringsparat til forandringsskabende
  • Personlig handlingsplan - der holder

Underviser:

Konsulent, karriere-, ledelses- og forandringsrådgiver Torben Wiese. Torben er dobbelt bestseller-forfatter og kåret som en af landets absolut bedste og inspirerende undervisere.

Tid og sted:
Torsdag den 16. november 2023, Munkebjerg Hotel Vejle, Munkebjergvej 125, 7100 Vejle.

Pris:
Deltagergebyret udgør 3.495,- eks. moms, inkl. materialer og forplejning. 

Afbestilling:
Tilmeldingen er bindende. Ved afbestilling inden én måned før afholdelse beregnes et gebyr på 25 % af det fulde deltagergebyr pr. tilmelding. Herefter vil refundering ikke være mulig. Skulle du blive forhindret i at deltage, er du altid velkommen til at overdrage din plads til en kollega.

Programændringer:
KommuneKonsulenten forbeholder sig ret til at foretage ændringer i programmet, såfremt en eller flere oplægsholdere skulle blive forhindret i at gennemføre. Ved akut frafald af oplægsholdere påberåber KommuneKonsulenten sig force majeure og kan ikke holdes ansvarlig for en eventuel aflysning. Vi vil dog bestræbe os på at gennemføre seminaret på et senere tidspunkt uden yderligere beregning. Vi forbeholder os ret til alle ændringer, som skyldes eventuelle retningslinjer fra myndighederne vedr. CoVid-19. Herunder eventuel opdeling af kursushold på flere datoer eller fjernundervisning. Ved svigtende tilmelding forbeholder vi os ret til at aflyse mod refusion af det fulde deltagergebyr.

Arrangement oversigt

Start dato 16-11-2023 08:30
Slut dato 16-11-2023 16:00
Sidste frist 14-11-2023
Pris kr. 3.495,00 eks. moms
Det foregår Munkebjerg Hotel Vejle

Kort over placering